Fantastiske Grønland – på egen hånd

tirsdag, d. 7. september 2021 - kl. 19:00

Af Jørgen Retsbo, De Berejstes Klub
Fra Diskobugten til Nanortalik med offentlige transportmidler, billig overnatning og telt. Jo, det er faktisk muligt!

Landet er spækket med unikke naturoplevelser og spændende mennesker, der gerne vil snakke, når eventuelle fordomme efterlades i Syddanmark. Samfundet virker meget dansk, men alligevel så anderledes.

Alt dette håber jeg at bringe til live i billeder og fortælling. Undervejs får du tips til planlægning af din helt egen tur i Grønland, med eller uden fjeldvandring.