AFLYST: Foredrag om Syrien – Søren Bonde

tirsdag, d. 11. januar 2022 - kl. 19:00

Cafe Globen er lukket indtil foreløbig 16. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab – der blev afsluttet 30. september 2021 – viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS


Søren Bonde, direktør og partner i Panorama Travel, er netop vendt hjem fra Syrien, og nu lancerer vi en helt ny rejse til Syrien tilsat lidt af Libanon. Syrien huser nogle af Mellemøstens ældste byer og største seværdigheder – Damaskus, Palmyra og Krak des Chevaliers.

Her mærker man virkelig de historiske vingesus, og vores rejse til Syrien er spækket med kulturskatte, hvoraf fire verdensberømte monumenter er hædret af UNESCO.

I over 10 år har rejser til Syrien været hindret af den langvarige krig, som nu er begrænset til det nordligste hjørne af det store land. Det er atter trygt at rejse til Syrien. Modsat hvad de fleste tror, er Syriens byer og kulturskatte overraskende velbevaret, og man mærker kun lidt til krigens ødelæggelser.
Velkommen tilbage til Syrien – civilisationens vugge.

Læs mere om spændende rejse til Syrien her