Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

Impro-galla 2019 – støt Café Globen

lørdag, d. 2. november 2019 - kl. 18:30

Impro-galla med ImproKlinikken og Skråplan Impro

Den 2. nov kan du opleve de københavnske teater impro-comedy-grupper i et sær-show alene til fordel for Cafe Globen, der vil få alle indtægter fra aftenen.


ImproKlinikken er en af Danmarks mest alsidige impro-teatergrupper med over 70 shows bag sig.

Skråplan er en improgruppe, stiftet i 2017, med fem kvinder i front – med fokus på de skæve, svære og skrå dele af tilværelsen – og musik er garanteret involveret.

Begge grupper spiller improviseret, ikke-planlagt og spontant teater ud fra enkle stikord, som publikum fra salen giver, kombineret med skuespillernes egene gakkede påfund. De går simpelthen på scenen uden manuskript eller indstuderede replikker.

Og som udgangspunkt har de og publikum ingen idé om, hvad der vil ske. Dialogen, handlingen, historien og karaktererne skabes alene i samarbejde mellem skuespillerne og publikum. Men mon ikke de talentfulde grupper vil indarbejde Café Globen i nogle af deres scener.

Kom og oplev en helt særlig aften til fordel for Café Globen.

Entré 100,- (+gebyr). Hele entreen går til Café Globen.

Dørene åbner kl. 18.30, hvor du har mulighed for at spise din medbragte mad. Showet starter kl. 20.00.

Café Globen er københavns nye comedy- og rejse-cafe. Her kan du opleve comedy hver den 1. lørdag i måneden samt gratis rejseforedrag flere gange om ugen.

Biletter købes her