Mit liv med Nepal

torsdag, d. 20. maj 2021 - kl. 19:00

Af Per Allan Jensen: Jeg besøgte Nepal første gang i 1983, og det var kærlighed ved første blik. Og gammel kærlighed ruster jo ikke, er der et gammel ordsprog der siger, så jeg måtte bare tilbage – igen og igen. Jeg har nu været i Nepal ni gange og i alt tilbragt omkring syv måneder i landet, primært med trekkingture i Himalayabjergene.

Med billeder og film vil jeg give et indblik i den storslåede natur og de skønne mennesker samt fortælle om, hvordan landet har udviklet sig i de knap 40 år, hvor jeg er kommet der.