onsdag, d. 24. april 2019 – kl. 19:00
Jørgen og Line Retsbo
Præcis 80 dages eventyr i Patagonien, Antarktis og på Påskeøen var det ikke svært at lokke Line med på efter hendes vel afsluttede uddannelse og det blev en tur for livet.Den var kun løst planlagt hjemmefra og trak undervejs store veksler på vor omstillingsevne, bl.a. fordi vi gik efter et last minute offer til det syvende kontinent! Men alligevel, da vi sad i flyet hjemad var alle drømmene gået i opfyldelse – med en enkelt undtagelse. Foredraget har tidligere været holdt den 14. marts, 2019.


Vi havde sagt goddag til pingvinerne på Antarktis, været til kagebord på Falklandsøerne, sovet i telt blandt ikoniske bjerge i Patagonien, vandret til Amerikas højeste bjerg Aconcagua, trænet vores spanske, drukket masser af Pisco Sour og Malbec, blevet venner med danske udvandrere og en operasangerinde i Argentina, hilst på uudgrundelige moai-statuer på Påskeøen – og ikke mindst mødt en masse fantastiske mennesker.

Alt det glæder jeg mig til at fortælle historier om og vise billeder fra i aftenens foredrag.
Tilmelding ikke nødvendig, men kom gerne i god tid for at få en plads.



