Happy hour

Fredag kl 17-20 resten af året

2 drikkevarer* for 1

*Drikkevarer kan være fadøl, flaskeøl, sodavand eller vin.

Du kan få 2 stk for den samme pris som du betaler for 1 stk. Drikkevarerne skal være bestilt senest kl 20 samme aften og kan nydes indtil cafeen lukker.

Nytårsfest

fredag, d. 31. december 2021 - kl. 18:00

Efter flere års pause bliver der nu igen nytårsfest i Cafe Globen. Festen er åben for medlemmer og venner af De Berejstes Klub, frivillige bartendere, samt anpartshavere i Cafe Globen ApS – alle gerne med ledsagere.


Kom og marker årets afslutning i festligt lag og hør de seneste rejsehistorier fra andre berejste. Vi har fået støtte til at nedbringe prisen på festen – men det gælder kun i år – så benyt chancen til at opleve en ekstra god aften.


Program

Vi starter kl 18.00 og overværer Dronningens nytårstale. Herefter serveres festmiddagen som består af forret, buffet med varme og kolde retter, samt dessert. Ved midnat går vi udenfor og overværer fyrværkeriet i byen, og vi slutter med natmad. Hele arrangementet koster 380 kr.

Menu

Velkomstdrink med bobler


Forret: lakseroulade

Buffet: tomatsalat med feta og oliven, blandet grøn salat, krydret og stegt kyllingebryst, oksetyndstegsfilet, lammeculotte, skysovs, små kartofler vendt i persillepesto, flødebagte kartofler. Hertil brød.

Dessert: Valg mellem blød chokoladekage med frisk frugt eller mazzarinbund med chokolade, creme fraiche og vanillesyltede blommer. Hertil portvin.

Buffeten kan fås i en vegetarisk udgave: humus med tomatsalsa, tzatziki med oliven, grøntsagsfrikadeller, vegetarlasagne, bagte courgetter med ajwar, bulgursalat med mynte, blomkålssalat med æbler og, tranebær, linsesalat med pastinak og blegselleri.


I løbet af aftenen snacks.


Ved midnat serveres kransekage og bobler, og efter midnat en suppe.


Baren er åben hele aftenen med salg af vin, øl, sodavand, spiritus. Vin kan medbringes mod betaling af proppenge (80 kr. pr flaske).


Servering

Alle deltagere vil få en lille arbejdsopgave i løbet af aftenen med servering, afrydning, betjening af baren mv. Maden leveres færdigtilberedt og skal derfor kun anrettes og sættes frem på buffeten.


Tilmelding

Antal deltagere er begrænset til 40.


Betal 380 kr senest 20. december på Cafe Globens konto: reg 3409 konto 13006628 eller på mobilepay: 146040. Angiv navn på indbetaler og Nytårsfest. Angiv hvis du ønsker vegetarbuffeten.


Hvis du er medlem eller ven af De Berejstes Klub, så tilmeld dig på hjemmesiden og følg anvisningen dér. Hvis du ikke er medlem eller ven, så kan du tilmelde dig ved at sende en mail til soren@fodgaard.dk og angive navn på deltager og evt. ledsager. Betal 380 kr som angivet ovenfor.


Du er kun tilmeldt hvis du både har sendt en mail og betalt 380 kr senest 20. december.


Støtte

Prisen på nytårsfesten er nedsat med 150 kr. pr deltager gennem Restaurantpuljen som er vedtaget af Folketinget. Formålet er at fremme aktiviteter til gavn for gæsterne i de brancher som har været hårdt ramt af nedlukninger under coronaen.