Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

AFLYST – One way ticket til Honolulu!

torsdag, d. 23. april 2020 - kl. 19:00

Mit foredrag handler om at turde følge sin impulser, og lade verden uddanne, heale og udfordre en. Efter min første mand omkom i et biluheld, var min eneste tanke, at jeg skulle tage til Honolulu.
Lyder måske lidt vanvittigt, men jeg endte med at tage afsted. Det blev en rejse i at turde overgive mig til universet ledetråde, gå linen ud økonomisk og turde komme hjem til Danmark igen, efter 13 år i udlandet.

Et foredrag om at iklæde sig et rejse mindset, og nyde turen!

Anette Craig Thorlacius er iværksætter og inspirator, og er oprindeligt uddannet i shipping industrien. Hun fik som 20 årig job i London, og har udover London været bosat i Hong Kong og Los Angeles. Hun har rejst verden rundt, og endte i 2001 tilbage i København, hvor hun startede sin egen kaffebar på Vesterbro. Hun var med til at få “coffee to go konceptet” sparket i gang i København. Hun er aktuel med sin første bog “One way ticket to Honolulu”, som udkommer i foråret 2020 på et engelsk forlag.