Panorama Travel v/ Lene Kohlhoff. Silkevejen – gennem Kina, Kirgisistan og Usbekistan

tirsdag, d. 16. november 2021 - kl. 19:00

Silkevejsruterne var fra oldtiden hovedfærdselsåren mellem Europa og Asien. I aftenens foredrag vil rejseleder Lene Kohlhoff Rasmussen præsentere et par unikke rejsemål langs denne legendariske handelsrute.

Vi begynder i Kinas gamle hovedstad, Xian, hvor kejser Qin Shi Huang blev begravet sammen med sin mægtige hær af terrakottasoldater for mere end 2.000 år siden. Herfra følger vi Silkevejen gennem Xinjang-provinsen til karavanebyen Kashgar langt mod vest og videre over Torugart-passet til Kirgisistan – nomadernes land.

Kirgisistan har fået tilnavnet Centralasiens Schweiz og er et fantastisk smukt land med sneklædte bjerge og grønne bakker. Usbekistan er derimod kendt for sine imponerende monumenter, og Lene viser flotte billeder af høje minarettårne, koranskoler med azurblå kupler, moskéer og mausoleer fra Usbekistans berømte silkevejsbyer. Hun fortæller om sagnomspundne Samarkand, der er lige så eksotisk, som den lyder, om farverige og duftende basarer i den gamle middelalderby Bukhara, og ikke mindst interessante legender om fortidens erobrere.

Udover at være rejseleder hos Panorama Travel er Lene Kohlhoff Rasmussen af De Berejstes Klub og De Kvindelige Eventyreres Klub. I 2015 udgav hun sin personlige rejseberetning om otte måneders rejse ad Silkevejen. Bogen ”Min rejse ad Silkevejen” tilbydes til en særlig rabat pris på 175 kr. ved aftenens foredrag.

Læs mere om rejsen her