Sao Tome & Principe – Vestafrikas grønne ukendte paradis

torsdag, d. 8. september 2022 - kl. 19:00

Du kan her komme med på en rejse til et af verdens mest ukendte og mindste lande, som tilmed er et af de smukkeste.
Martin fortæller om, hvad han oplevede sammen med sin kæreste og sine forældre på en 9 dages tur til det eksotiske land i Vestafrika med de mest fantastiske strande og sødeste mennesker.
Landet er ukendt for de fleste danskere, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet landet simpelthen er så smukt!
Sao Tome & Principe er særdeles primitivt, og turistinfrastrukturen er tæt på ikke eksisterende, hvilket kun gør hele oplevelsen meget sjovere for de få, der finder hele vejen til denne lille perle på Ækvator.
Martin Stensgård er relativt nyt medlem i DBK, men han er berejst, og har besøgt omkring 115 lande og har bl.a boet og studeret i USA og Australien.
Martin arbejder som selvstændig advokat og er medejer af firmaet VES Advokater.
Han elsker at rejse, tale om og høre om rejser og eventyr samt udforske verden, mens han udfordrer autoriteterne og den gængse opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen.
Herudover er Martin en meget passioneret fodboldfan, og han nyder at opleve fodbold og fodboldkultur i fremmede lande.