Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

Smuttur til Napoli med Pompeji og Vesuv

onsdag, d. 14. oktober 2020 - kl. 19:00

Vulkaneksperten Henning Andersen, som har beskæftiget sig med vulkaner i en menneskealder, er rejseleder og guide på Panorama Travels 4-dages specialrejse til Napoli i slutningen af november 2020 samt maj og oktober 2021.

Henning har været rejseleder i 50 år, er foredragsholder samt forfatter til ikke mindre end 14 bøger om vulkaner, hvoraf de 4 handler om Vesuv, der er hans yndlingsvulkan.

Vores rejse til Napoli med Pompeji og Vesuv er en enestående mulighed for at opleve de berømte steder og i selvskab med en ekspert at blive lidt klogere på vulkaners betydning for vores planet.
Henning gennemgår rejsen, hvor vi bor i selve Napoli – ”Italiens bankende hjerte” – i den centrale del af byen, hvorfra vi foretager to udflugter, bl.a. til Vesuv og Pompeji og den anden til Supervulkanen Campi Flegrei, der ligger lige vest for Napoli. Dette er en spændende rejse, hvor alle kan være med, for den er ikke for anstrengende.
Som Henning siger: “Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. Vulkaner har nemlig skabt den livsgivende ilt i Jordens atmosfære og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene. Så uden vulkaner intet levende liv på jorden – hurra for dem”.
Læs mere om rejsen på Panorama Travels hjemmeside her: