AFLYST: Socrotra

onsdag, d. 29. december 2021 - kl. 19:00

Cafe Globen er lukket indtil foreløbig 16. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab – der blev afsluttet 30. september 2021 – viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

DBK-medlem Henrik Schumacher har fornyligt besøgt en af verdens smukkeste øer – Socotra, som hører til Yemen.

37% af øens planter er endemiske, dvs de findes kun på øen, bl.a. det berømte drageblodtræ. Øen byder på nogen af verdens højeste kystklitter, naturlige infinity-pools, ørkenlandskab, store huler, en Canyon og meget mere.

Efter foredraget vil der være tid til det praktiske omkring rejsen til Socotra.