tirsdag, d. 5. april 2022 – kl. 19:00
Er man er bidt af at gå langt, ligger Caminoen i Frankrig lige til højre- og venstrebenet.
Hanne Hjardemaal tager dig med gennem vidunderlige sydfranske landskaber og charmerende landsbyer. Hun fortæller om magien ved at rejse til fods og hvordan det føles, når bekymringer forsvinder, tanker forstummer og nærværet til at lade sig berøre af naturen flytter ind.
På Caminoen i Frankrig kan de fleste være med, også økonomisk. Det er forbavsende nemt at finde vej og få et trygt sted at sove, og på herbergerne sørger din vært for at servere lokal vin og mad af friske råvarer, når du efter en lang dag til fods sætter dig til langbords sammen med andre vandrende.

Fortællingen om den 750 km lange vandring mellem caminobyerne Le-Puy-en-Velay og Saint-JeanPied-de-Port for foden af Pyrenæerne er illustreret med fotos, der puster liv i drømmen om at komme afsted.
Denne aften er til alle, der mangler et lille skub til at træffe meningsfulde valg i det ene lille liv, vi har.
OM FOREEDRAGSHOLDEREN:
Hanne Hjardemaal. Allerede som 25-årig opdagede Hanne Hjardemaal fordelen ved at rejse i slowmotion, da hun tog toget fra Slagelse til Hongkong.
Den erfaring har hun de seneste 10 år trukket ind i sit rejseliv sammen med sin kæreste, Jan. De har mange gange pumpet cyklerne og været på langtur i månedsvis i New Zealand, Thailand, Laos, Cuba og store dele af Europa. I de seneste år er det bekymringsløsheden, enkelheden og stilheden på de lange vandreture, de er blevet afhængige af.
Mere end 4.000 kilometer caminovandring er det indtil videre blevet til. I 2019 tog kæresteparret fri for at gå 750 km gennem Sydfrankrig til Spanien.