Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

Tag med til verdens venligste land

torsdag, d. 2. maj 2019 - kl. 19:00

Så har vi Bhutan på programmet. Kom i cafeen og hør om skønne Bhutan, i det østlige Himalaya. Et meget anderledes og et af de mest eksotiske lande i verden. Et kongerige med egne særlige regler. Og her er man stolte af at gå klædt i nationaldragter. Et farverigt, venligt folk og en utrolig flot natur med hyggelige landsbyer. Et lille land, hvor der er masser at se og opleve.


Bodil Johanne er faldet pladask for dette unikke land og har været der mange gange og har specialiseret sig i Bhutan. Intet slår lokalkendskab. Vi besøger familier og møder lokale. I Bhutan er buddhismen statsreligion, og man efterlever medfølelse i hverdagen. Det mærkes overalt.
Panorama Travel har en Bhutan kultur- og naturrejse i september fra den 19. september til den 1. oktober.

De første tre dage er i Katmandu og omegn i Nepal.  Du får den ypperste rejse med Nepal og Bhutan som kombination.

Foredragsholder er forfatter og eventyrer Bodil Johanne Jørgensen, som også er medlem af De Berejstes Klub